Brandvæsen

Vagtcentral bliver Falck-station i Brønderslev

Brønderslevs Falck-station flytter ifølge planen til Sdr. Omfartsvej til jul. Det oplyser regionsdirektør Diana Sørensen fra Falcks Region Nord. “Vi håber på at kunne fremskynde processen så meget, at vi kan flytte ind lige før juletid i år. Der ligger nu tegninger klar for den nye station på Sdr. Omfartsvej. Og medarbejderne har været inde over og godkendt planen – nu skal vi have hentet tilbud hjem på byggeriet”, siger Diana Sørensen.

Præhospital

Overlæger: Afskaffelse af lægebiler bomber beredskabet 20 år tilbage

Syv sjællandske overlæger langer i et læserbrev hårdt ud efter Region Sjællands beslutning om at afskaffe regionens lægebiler og erstatte dem med paramedicinerenheder. Det vil koste 120 liv om året, advarer overlægerne, der mener, at Region Sjælland med sin beslutning udviser samme bedreviden, som da regionen valgte Samariten som ambulanceoperatør – og at resultatet vil blive, at beredskabet bombes 20 år tilbage.

Google Maps
Brandvæsen

Brandfolk i oprør efter trusler om vold mod tillidsmand

Voldstrusler, chikane og en ledelse, der er for lang tid om at handle. Det er det billede, som en række brandfolk tegner af det fælleskommunale Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Brandfolkene er røget helt op på barrikaderne efter at tillidsmanden for de fastansatte brandfolk er blevet truet med “smæk” af en kollega. “Det er vores tillidsmand, og han skal beskyttes af vores ledelse, men vores beredskabschef gør intet. Først da vi drager vores fagforbund, FOA, ind i sagen, bliver der reageret”, fortæller en brandmand, der ønsker at være anonym. En tilfredshedsundersøgelse har vist, at kun 6% af brandfolkene i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen mener, at deres ledelse er god til at løse konflikter.