Tidligere politimand bliver beredskabschef i Odense
Det bliver en tidligere politimand, som fremover skal stå i spidsen for et af landets største brandvæsener, Odense Brandvæsen. Odense Kommune har ansat den 46-årige Mogens Bjerregaard som ny beredskabschef – en stilling, som Mogens Bjerregaard dog har været konstitueret i siden oktober 2009, hvor den mangeårige beredskabschef, Peter Staunstrup, måtte forlade sin stilling.