Politisk uro om forsinkede ambulancer i Region Hovedstaden
Ifølge Region Hovedstaden har overgangen til en ny vagtcentral og til en ny dimensionering af regionens ambulanceberedskab givet travlhed, men ikke ført til længere ventetid på ambulancerne. Den udmelding har en række af de reddere, som bemander ambulancerne, imidlertid svært ved at genkende – de oplever meget lange responstider på akutte udrykninger. Et stigende antal meldinger om forsinkede ambulancer får nu også Socialdemokraterne – der stemte for den nye dimensionering – på banen. De mener nu, at beredskabet kan være underdimensioneret og ønsker en redegørelse fra regionen.