Præhospital

Fyringer af ambulancefolk trukket tilbage

Københavns Brandvæsen har trukket en bebudet fyring af ambulancefolk tilbage. Det sker, fordi Region Hovedstaden har bedt brandvæsenet om at køre den liggende sygetransport for regionen frem til 1. februar næste år. Efter en udbudsrunde af den akutte ambulancekørsel i regionen stod Københavns Brandvæsen ellers til at skulle nedlægge hele sin ambulancetjeneste, og knap 170 ansatte blev varslet afskediget. Senere blev 60-65 arbejdspladser sikret, da det svenske firma Samariten måtte opgive at køre den del, man havde vundet ved udbuddet. I stedet bad regionen Københavns Brandvæsen om at løse denne opgave.

Brandvæsen

Beredskabschef og hans familie udsat for tre års chikane

I januar faldt der i Vestre Landsret dom i en opsigtsvækkende sag: Landsretten nåede frem til, at Sønderborg Kommunes beredskabschef ikke havde været inhabil i forbindelse med fyringen af en beredskabsinspektør. Baggrunden for sagen var blandt andet, at beredskabsinspektøren havde påstået, at beredskabschefen havde en affære med hans kone – og at det var en medvirkende årsag til fyringen. Dommen var imidlertid kulminationen på tre års mareridt for beredskabschefen og hans familie, som har været udsat for en voldsom chikane.

Autohjælp

Tryg skifter Totempo ud med Dansk Autohjælp

Den kriseramte Totempo-koncern mister nu med ét slag 300.000 kunder. Det sker efter at forsikringsselskabet TrygVesta har besluttet at indlede et samarbejde med Dansk Autohjælp, som fremover skal levere vejhjælp til TrygVestas danske kunder. Aftalen træder i kraft onsdag den 11. marts. I dag leveres vejhjælpen af Totempo, og TrygVesta-aftalen var et vigtigt element i Totempos forsøg på at rekonstruere vejhjælpsaktiviteterne.

Brandvæsen

Brandfolk: Vi er 20 mio. kr. billigere end Falck

Ifølge Gentofte Kommune vil Falcks overtagelse af brandslukningen give kommunen en besparelse på 40 mio. kr. over en 10-årig periode. Men nu har brandfolkene i Gentofte lavet deres eget tilbud, og de er nået frem til, at brandvæsenet over samme 10-årige periode vil kunne løse opgaven 20 mio. kr. billigere end Falck – således at der altså samlet vil være tale om, at Gentofte Kommune sparer 60 mio. kr. Det får nu oppositionen i Gentoftes byråd til at kræve, at udbuddet går om.

Brandvæsen

Borgmester: Urigtige oplysninger og mangelfulde tal fra brandfolk

Brandfolkene i Gentofte Brandvæsen mener, at brandvæsenet kan drives væsentligt billigere end Falcks tilbud, og det har fået oppositionen i Gentofte byråd til i en pressemeddelelse at kræve et nyt udbud af brandslukningen. Men ifølge borgmester Hans Toft er der tale om urimelige angreb og mistænkeliggørelse fra oppositionens side. Samtidig mener borgmesteren, at brandfolkenes regnestykke er præget af urigtige oplysninger og mangelfulde tal.

Brandvæsen

Brandfolks overgang til Falck tegner til at blive smertefri

Falck har nu ført samtaler med alle de ansatte i Gentofte Brandvæsen, og alt tyder på, at Falck vil strække sig langt for at finde en fredelig løsning, både med brandfolkene og deres fagforening. De ansatte i Gentofte Brandvæsen vil således ikke opleve nogen forringelser af deres nuværende vilkår og rettigheder, hvis de vælger at overgå til Falck, der fra den 1. april 2009 har vundet opgaven med at slukke ildebrande i Gentofte. Dét er i hvert fald budskabet i de røgsignaler, der foreløbig kommer ud fra forhandlingerne mellem Falck og FOA.

Præhospital

FOA: Tid til selvransagelse i regionerne

Erfaringerne fra de mildest talt meget kaotiske udbudsrunder bør nu samles op, og det bør give anledning til selvransagelse og til at der tages helt andre hensyn næste gang, der skal udbydes ambulancedrift – hvis opgaven overhovedet skal udbydes igen. Sådan lyder opfordringen fra FOA, der mener, at der er begået klare fejl i flere regioner og at udbuddets opbygning har gjort det nærmest umuligt at få reel konkurrence.

Google Streetview
Brandvæsen

Afviser beredskabschefs regnestykke

Vil en overgang til kommunal brandslukning i Faxe Kommune give en besparelse i forhold til det nuværende budget på 527.000 kr.? Det mener kommunens beredskabschef, men ifølge Arne Christiansen, der er medlem af beredskabskommissionen i Faxe, mangler der flere poster i sammenligningen mellem Falcks priser og omkostningerne ved kommunal brandslukning, ligesom kommunen baserer sin sammenligning på et telefonisk prisoverslag fra Falck.