
Falck: Vi vil gøre vores til at sikre en smertefri overgang
Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen gik ikke så galt for Falck, som mange i redningskorpset havde frygtet efter Samaritens store sejr i Region Sjælland. Falck skal fortsat stå for ambulancekørslen i halvdelen af de områder, som udbuddet var delt op i, og med 17 stationer vil Falck fortsat være den største ambulanceoperatør i regionen. Falck oplyser, at man vil gøre sit for at sikre en smertefri overgang i de områder, som Falck nu skal overlade til andre operatører.