Region Hovedstaden kaster nu håndklædet i ringen og sender den tredje akutlægebil i udbud igen. Efter det første udbud i april, hvor kun Falck bød på at bemande akutlægebilen med en lægeassistent, valgte regionen at hjemtage opgaven, fordi prisen lå over det forventede. Siden da har akutlægebilen imidlertid holdt stille, fordi det ikke er lykkedes regionen at få rekrutteret det fornødne mandskab.
Kunder med Falcks særlige kørselsabonnement kan gratis blive kørt til og fra behandling på sygehuse – også hvis sygehusene ligger langt fra bopælen. Men hvis der undervejs skal benytte færge eller bro, så skal kunderne ifølge abonnementsbetingelserne betale billetten. Nu viser det sig imidlertid, at Falck i en række tilfælde, hvor der har været flere patienter i sygetransportvognene, har opkrævet den fulde billetpris hos hver af patienterne. En tidligere stationsleder i Falck kalder det bedrageri, mens Falck kalder det en fejl og lover at betale pengene tilbage.
Siden 1. juli har Falcks ambulancetjeneste ikke længere haft ansvaret for frigørelse af fastklemte efter færdselsuheld, og derfor bliver der ikke længere sendt en redningsvogn fra Falck til færdselsuheld. Men i Region Syddanmark vil Falck i stedet begynde at sende en autohjælpsvogn med, når redningskorpsets ambulancer alarmeres til færdselsuheld. Årsagen er den intensiverede konkurrence på markedet for autohjælp, og Falck håber, at det nye tiltag vil give nye kunder blandt ofrene for færdselsuheld.
Det er hverken logisk eller forsvarligt, hvis politikerne beslutter at spare brandstationerne i Vig og Lumsås væk. Det mener brandfolkene på de to stationer, som nu er gået sammen i kritikken af politikernes plan om at lukke halvdelen af Odsherreds brandstationer. Og brandfolkenes kritik mod deres politiske chef, borgmester Finn Madsen (S), er hård: “Han aner ikke, hvad han taler om”, lyder det fra brandfolkene.
Siden 1961 har Falck i Lyngby været hjemsted for et af Danmarks eneste døgnbemandede dykkerberedskaber med erhvervsdykkere. I juni blev beredskabet imidlertid nedlagt, da det ikke var lykkedes Falck at få en aftale med de nordsjællandske kommuner om finansieringen. Men nu ser det ud til, at Lyngby igen får et beredskab med erhvervsdykkere.
En dyb økonomisk krise i Odsherred Kommune kan føre til, at brandstationerne i Vig og Lumsås bliver nedlagt. Resultatet vil være, at der nogle steder i kommunen bliver 25 km. til nærmeste brandstation, men kommunens borgmester insisterer på, at der ikke vil være tale om en forringelse, men derimod en harmonisering af brandvæsenets serviceniveau i kommunen – og så udtaler han i øvrigt, at han hellere vil lukke brandstationer end skoler.
Københavns Brandvæsen blev fredag morgen ramt af en arbejdsnedlæggelse, da ambulancefolk nedlagde arbejdet i protest mod arbejdsforholdene. Ambulancefolkene er blandt andet utilfredse med, at akutambulancerne er udsat for en stor belastning, hvilket medfører, at det er svært for ambulancefolkene at få pauser i en travl hverdag. Desuden er der utilfredshed med, at et beredskab i sygetransporttjenesten angiveligt er skåret væk.
For nyligt vakte det en del opsigt, da det kom frem, at et udbud af brandslukningen i Holstebro Kommune tilsyneladende ville føre til, at kommunens omkostninger til brandslukning ville stige kraftigt. Nu viser det sig imidlertid, at det kun er på papiret, at brandslukningen bliver dyrere. I modsætning til det kommunale brandvæsens nuværende budget så indeholder de nye tilbud fra brandvæsenet og Falck nemlig både anlægs- og driftsudgifter.
Falck og det kommunale brandvæsen i Lemvig har budt på to forskellige modeller for løsning af brandslukningsopgaven i Lemvig Kommune, og det lader til at være forklaringen på, at der var en uventet stor forskel på de to tilbud. Der viste sig nemlig at være hele 900.000 kr. i forskel, da tilbuddene blev åbnet.
Frigørelse af fastklemte samt øvrige akutte redningsopgaver blev tirsdag en rent kommunal opgave. Hidtil har opgaverne været løst af både ambulancetjenester og brandvæsener, men efter mange års debat om placeringen af opgaverne blev Forsvarsministeriet og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium i 2006 enige om, at brandvæsenerne fra 1. juli 2008 skulle have det fulde ansvar. Redderne, der hidtil har stået for ambulancetjenestens frigørelsesopgaver, frygter, at mange brandvæsener ikke er forberedte på at udføre den tunge frigørelse og at der lokalt konstrueres løsninger, som redderne betegner som “mærkelige”.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo