Kritik af udlån af køretøjer til strejkende brandfolk
Beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen møder nu kritik, fordi han lørdag lånte både brandkøretøjer og en enkelt ambulance ud til de strejkende brandfolk. De kommunale beredskabskøretøjer blev brugt som blikfang på Stændertorvet i Roskilde, hvor brand- og ambulancefolkene sammen med andre strejkende medlemmer af fagforbundet FOA delte løbesedler ud i anledning af den igangværende strejke.