Sygetransporter, evakuering af strandede bilister, hjælp til sneplove og Falck samt kørsel for politi og sygehusvæsen. Opgaverne for Forsvarets sneberedskab er mange i det snekaos, som siden onsdag eftermiddag har præget landet. Samlet har 29 bæltekøretøjer (PMV’er), 27 firehjulstrukne lastbiler, en bjærgningskampvogn, ni Mercedes Geländevagen og ni firehjulstrukne minibusser været indsat.
Odsherred Brandvæsen havde under snestormen i går og i nat en del problemer. Værst gik det ud over brandstation Asnæs. Det fortæller beredskabschef Jens Larsen, der selv var indsatsleder på stationen i nat. Brandfolkene på stationen i Asnæs måtte opgive at nå frem til en alarm fra Skamlebæk Radiostation. I Vig måtte brandfokene gå det sidste stykke ud til en skorstensbrand.
Farvandsvæsenets redningsstation i Hirtshals genåbnede tirsdag efter at have været lukket siden onsdag i sidste uge. Årsagen til lukningen var, at fire af redningsstationens nøglepersoner meldte sig syge. Nogle af sygemeldingerne har angiveligt haft rod i dårligt arbejdsmiljø. Farvandsvæsenets skibsinspektør Mogens Rasmussen fortæller, at alle redningsmænd på nær en er tilbage i tjeneste. Desuden mangler stationen en medarbejder i forhold til den gældende normering.
Vejdirektoratet har netop givet permanent tilladelse til, at Syd- og Sønderjyllands Politi må anvende de særlige mobile vejbump, også kaldet “safety bumps”, til afspærring af veje i forbindelse med ulykker. Det er første gang der givers en generel og permanent tilladelse til anvendelse af bumpene ved alle typer ulykker og brande, hvor politiet skønner, at der er behov for afspærring. Baggrunden for tilladelsen er en tre-årig forsøgsperiode, hvor Ribe Politi med succes har testet vejbumpene i praksis.
En 20-årig mand har mistet kørekortet og skal betale 5.000 kr. i bøde, fordi han i høj fart fulgte efter en lægeambulance under udrykning. Lægeambulancen måtte holde ind til siden, for at få den unge mand til at opgive sin vanvittige og farlige kørsel. Den 20-årige bilist fulgte efter lægeambulancen, da den for et år siden kørte fra Snertinge mod Svebølle i Nordvestsjælland med udrykning.
Anskaffelsen af en ny autosprøjte til det tidligere Rougsø-Sønderhald Brandvæsen gav anledning til en længere debat på det seneste møde i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Autosprøjten blev nemlig bestilt umiddelbart efter, at Rougsø Kommune havde godkendt købet – og det skete kort tid før Rougsø Kommune blev en del af Norddjurs Kommune. Efterfølgende viste det sig imidlertid, at købet skulle have været godkendt af sammenlægningsudvalget, og her ønskede man at lade en ny beredskabschef tage stilling til alle nyanskaffelser. Trusler om et erstatningskrav fra leverandøren fik dog politikerne til at godkende købet.
Farvandsvæsenets kystredningsstation i Hirtshals er midlertidigt lukket, og beredskabet i Skagerak er svækket. Den officielle årsag er, at fire nøglepersoner blandt de 14 redningsfolk er sygemeldte. Ingen på redningsstationen i Hirtshals vil kommentere situationen, men sygemeldingerne kommer oven på længere tids problemer med arbejdsmiljøet på stationen.
Brandstationen i Middelfart er atter kommet i Arbejdstilsynets søgelys. Tilsynet kræver blandt andet bedre udluftning og nye badefaciliteter. Og så skal brandstationen hyre en autoriseret rådgiver til at arbejde med stationens arbejdsmiljø i to år. Tilsynsførende Marianne Norup slår overfor Fyens Stiftstidende fast, at brandstationen helt klart overtræder arbejdsmiljøloven. Men Middelfart Kommune har to uger til at gå til Arbejdsmiljøklagenævnet, hvis de ikke er enige i tilsynets afgørelse.
Gennem nogen tid har der været usikkerhed om, hvem der står for uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Både Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og brancheorganisationen SikkerhedsBranchen har gjort krav på navnet i forbindelse med uddannelser, som markedsføres af de to kursusudbydere. Sagen har af DBI været indbragt for fogedretten, som nu har afsagt kendelse om, at kun DBI må anvende navnet.
Det bliver formentlig Bornholms Brandvæsen, som fremover skal stå for driften af det akutte dykkerberedskab på Bornholm. I dag varetages opgaven af Falck – uden at Falck modtager betaling for at opretholde beredskabet. Fremover vil Falck imidlertid have 314.000 kr. om året for beredskabet, og det ønsker Bornholms Regionskommune ikke at betale. I stedet vil regionskommunen opbygge sit eget beredskab, som delvist skal finansieres ved at opsige bådaftalen med Falck.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo