Google Streetview
Brandvæsen

Endnu en brandstation truet af lukning

Kombinationen af kommunalreformen og de nye dimensioneringsregler ser nu ud til at koste endnu en brandstation livet. Denne gang er det Falcks brandstation i Snertinge på Vestsjælland, som er i farezonen. Stationens slukningsområde blev ved kommunalreformen delt mellem storkommunerne Holbæk og Kalundborg, og i Holbæk vil man fremover lade brandstationen i Mørkøv dække området, mens meget tyder på, at Kalundborg vælger at satse på kommunal brandslukning i hele kommunen.

Præhospital

Vellykket samarbejde reddede 46-årig kvinde

En 46-årig kvinde blev tirsdag fundet i sit hjem bevidstløs med hjertestop forårsaget af en nedkøling af kroppen til kun 22 grader. Patienten blev transporteret til Sønderborg sygehus af Falck, som rekvirerede hypothermiholdet til Sønderborg. Hypothermiholdet er et specialisthold bestående af tre personer samt specialudviklet udstyr. Holdet er under ledelse af overlæge Benedict Kjærgaard fra Aalborg Syd Sygehus, som er en af verdens førende eksperter indenfor nedkøling.

Præhospital

Tæt på endnu en fatal fejludrykning i Gentofte

For få dage siden offentliggjorde Gentofte Kommune en ny rapport, der konkluderede, at brandvæsenets radio- og vagtcentralsystem stort set fungerer som det skal. Men nu viser nye oplysninger, at der så sent som i oktober var en alvorlig fejl i systemet, hvor det tilsyneladende kun var rent held, som forhindrede, at fejlen fik fatale konsekvenser. Desuden har brandvæsenet for kun to måneder siden vurderet, at der var så alvorlige problemer med systemet, at man truede med at tilbageholde betalingen til leverandøren.

Præhospital

Vil afskaffe redderes strejkeret

Ansatte hos private ambulanceoperatører skal ikke længere have ret til at strejke. Sådan lød et af udspillene fra Totempo ved en konference om det danske akutberedskab. Totempo har på kort tid fået en stor markedsandel indenfor autohjælp, og alt tyder på, at selskabet vil forsøge at komme ind på markedet for ambulancekørsel, når regionerne næste år sender opgaven i udbud.

Brandvæsen

Brandslukning i Ringsted i licitation

Det mere end 100 år gamle kommunale brandvæsen i Ringsted og de 23 brandfolk skal umiddelbart efter nytår slås for brandvæsenets fortsatte eksistens. Det sker, når brandslukningen sendes i en licitation, hvor brandvæsenets modstander bliver Falck. Byrådet træffer beslutning om den fremtidige brandslukning i løbet af marts, når tilbuddene er blevet gransket grundigt.

Google Streetview
Brandvæsen

Mangel på brandfolk giver farlige situationer

I Midtdjurs-området kan den store mangel på brandfolk skabe farlige situationer ved eksempelvis husbrande. Den lokale autosprøjte kan nemlig jævnligt kun bemandes med så få folk, at brandfolkene må vente på hjælp fra en fjerntliggende brandstation. “Risikoen for en alvorlig brandulykke er reel. Eksempelvis kræver det et hold på seks brandfolk for at sende røgdykkere ind i et brændende hus. Men på vores første brandbil er der nogle gange kun tre brandmænd”, forklarer tillidsmand og brandmand Mikael Hauerslev fra Kolind Brandvæsen.

Brandvæsen

Endnu et brandværn nedlægger sig selv

Også Uge Frivillige Brandværn mellem Tinglev og Aabenraa lukker og slukker nu. Allerede i fjor var brandværnet tæt på en lukning, men brandfolkene gav det en chance. Nye medlemmer skulle hverves, men det lykkedes dog kun at få et enkelt nyt medlem og derfor tager brandværnet nu konsekvensen.