Brandvæsen

Nordjysk brandmand får ingen erstatning

En nordjysk deltidsbrandmand, der kom alvorligt til skade under en brandindsats, får alligevel ikke en krone i erstatning. Vestre Landsret har netop frifundet såvel Falck, hvor brandmanden var beskæftiget, som den tidligere Støvring kommune, der gennem den kommunale brandinspektør ledede slukningsindsatsen.

Google Maps
Brandvæsen

Ny aftale giver 1-minutsberedskab døgnet rundt i Greve

Greve Kommune har haft kommunens brandslukning i udbud, og udbuddet blev vundet af Falck, der også i dag står for opgaven. Som led i den nye brandslukningsaftale forbedres beredskabet, så der fremover døgnet rundt vil være et 1-minutsberedskab på fire mand, der suppleres af deltidsbrandfolk ved større indsatser. Kommunen overtager samtidig selv driften af støttepunktet og ansvaret for de frivillige i beredskabet – en opgave, som Falck hidtil har stået for.

Brandvæsen

Hård kritik fra kommune i sag om brandslukning

I sidste måned besluttede Lolland Kommune at overdrage brandslukningen i Nakskov til Falck. Både forud for og efter beslutningen har der været en omfattende debat i de lokale medier, men også mellem kommunen og den lokale avis er bølgerne gået højt. En artikel i avisen fik Lolland Kommune til at beskylde avisen for at overskride alle grænser for anstændighed og god presseskik, ligesom man karakteriserede påstande i avisen som uhyrlige. Nu har avisen så dementeret oplysningerne og beklaget.