Tillidsmand: Rapport er løgn på løgn
“Det er løgn på løgn. Jeg er dybt rystet og forarget”. Sådan lyder kommentaren fra tillidsmanden ved Gentofte Brandvæsen, Henrik Poulsen, til den rapport, som Gentofte Kommune har udarbejdet om Gentofte Brandvæsens Tetra-system. Rapporten er udarbejdet efter en episode, hvor problemer med Tetra efter brandfolkenes mening var skyld i, at en ambulance blev stærkt forsinket, da den rykkede ud til en hjertepatient.