Politi

Beredskaber må anvende andre platforme til datatrafik

Det kommende digitale radionet for det danske beredskab vil ikke nødvendigvis kunne håndtere overførsel af store datamængder, og derfor kan man godt forestille sig, at nogle dele af beredskabet ikke kan nøjes med at bruge det nye radionet. I stedet må de så anvende andre kommunikationsplatforme, som er skræddersyet til formålet. Det skriver Økonomistyrelsen, der har ansvaret for udbuddet af radionettet, i en statusskrivelse til landets beredskabschefer.

Politi

Politiet skal undersøge »grøn bølge« til udrykningskøretøjer

De store byer er måske på vej til at få særlige “grøn bølge”-systemer til udrykningskøretøjer. Ifølge en ny udmøntningsplan for den politiske flerårsaftale om politiet skal Rigspolitiet nemlig snarest nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for vejmyndighederne, kommunerne, regionerne og politiet, der skal undersøge mulighederne for implementering af et egnet trafikreguleringssystem i storbyerne – med sigte på at øge redningskøretøjernes fremkommelighed i trafikken. Udmøntningsplanen sætter også penge af til politiets Tetra-radioer.

Præhospital

Travlhed for Forsvarets sneberedskab

Sygetransporter, evakuering af strandede bilister, hjælp til sneplove og Falck samt kørsel for politi og sygehusvæsen. Opgaverne for Forsvarets sneberedskab er mange i det snekaos, som siden onsdag eftermiddag har præget landet. Samlet har 29 bæltekøretøjer (PMV’er), 27 firehjulstrukne lastbiler, en bjærgningskampvogn, ni Mercedes Geländevagen og ni firehjulstrukne minibusser været indsat.

Brandvæsen

Odsherreds brandvæsener havde problemer i snestormen

Odsherred Brandvæsen havde under snestormen i går og i nat en del problemer. Værst gik det ud over brandstation Asnæs. Det fortæller beredskabschef Jens Larsen, der selv var indsatsleder på stationen i nat. Brandfolkene på stationen i Asnæs måtte opgive at nå frem til en alarm fra Skamlebæk Radiostation. I Vig måtte brandfokene gå det sidste stykke ud til en skorstensbrand.

Brandvæsen

Redningsstation genåbnet efter stort sygefravær

Farvandsvæsenets redningsstation i Hirtshals genåbnede tirsdag efter at have været lukket siden onsdag i sidste uge. Årsagen til lukningen var, at fire af redningsstationens nøglepersoner meldte sig syge. Nogle af sygemeldingerne har angiveligt haft rod i dårligt arbejdsmiljø. Farvandsvæsenets skibsinspektør Mogens Rasmussen fortæller, at alle redningsmænd på nær en er tilbage i tjeneste. Desuden mangler stationen en medarbejder i forhold til den gældende normering.

Politi

Forsøg med mobile vejbump bliver permanent

Vejdirektoratet har netop givet permanent tilladelse til, at Syd- og Sønderjyllands Politi må anvende de særlige mobile vejbump, også kaldet “safety bumps”, til afspærring af veje i forbindelse med ulykker. Det er første gang der givers en generel og permanent tilladelse til anvendelse af bumpene ved alle typer ulykker og brande, hvor politiet skønner, at der er behov for afspærring. Baggrunden for tilladelsen er en tre-årig forsøgsperiode, hvor Ribe Politi med succes har testet vejbumpene i praksis.

Præhospital

Fulgte efter lægeambulance: Koster kørekort

En 20-årig mand har mistet kørekortet og skal betale 5.000 kr. i bøde, fordi han i høj fart fulgte efter en lægeambulance under udrykning. Lægeambulancen måtte holde ind til siden, for at få den unge mand til at opgive sin vanvittige og farlige kørsel. Den 20-årige bilist fulgte efter lægeambulancen, da den for et år siden kørte fra Snertinge mod Svebølle i Nordvestsjælland med udrykning.

Brandvæsen

Ny autosprøjte gav politiske dønninger

Anskaffelsen af en ny autosprøjte til det tidligere Rougsø-Sønderhald Brandvæsen gav anledning til en længere debat på det seneste møde i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Autosprøjten blev nemlig bestilt umiddelbart efter, at Rougsø Kommune havde godkendt købet – og det skete kort tid før Rougsø Kommune blev en del af Norddjurs Kommune. Efterfølgende viste det sig imidlertid, at købet skulle have været godkendt af sammenlægningsudvalget, og her ønskede man at lade en ny beredskabschef tage stilling til alle nyanskaffelser. Trusler om et erstatningskrav fra leverandøren fik dog politikerne til at godkende købet.

Brandvæsen

Ballade på kystredningsstationen i Hirtshals

Farvandsvæsenets kystredningsstation i Hirtshals er midlertidigt lukket, og beredskabet i Skagerak er svækket. Den officielle årsag er, at fire nøglepersoner blandt de 14 redningsfolk er sygemeldte. Ingen på redningsstationen i Hirtshals vil kommentere situationen, men sygemeldingerne kommer oven på længere tids problemer med arbejdsmiljøet på stationen.

Brandvæsen

Arbejdstilsynet kræver forbedringer på brandstation

Brandstationen i Middelfart er atter kommet i Arbejdstilsynets søgelys. Tilsynet kræver blandt andet bedre udluftning og nye badefaciliteter. Og så skal brandstationen hyre en autoriseret rådgiver til at arbejde med stationens arbejdsmiljø i to år. Tilsynsførende Marianne Norup slår overfor Fyens Stiftstidende fast, at brandstationen helt klart overtræder arbejdsmiljøloven. Men Middelfart Kommune har to uger til at gå til Arbejdsmiljøklagenævnet, hvis de ikke er enige i tilsynets afgørelse.