Vanvidskørsel truer reddere
Stadigt tættere trafik, vanvidsbilister med dårlig trafikkultur og flere tabte genstande på landets motorveje er blevet en farlig cocktail, advarer Falck-redderne og Reddernes Landsklub. Når reddere må ud for at samle overbordfaldne trillebøre, forfløjne havestole, sofaborde og andet tabt gods op på vejene, er det ofte tæt på at gå galt. Det kan blandt andre redderne i Slagelse skrive under på.