Brandvæsen

Flertal mod lukning af støttepunktsberedskaber

Dansk Folkeparti vil ikke være med til at nedlægge de ni kommunale støttepunktsberedskaber, og da en samlet opposition også er modstandere af nedlæggelsen, ser det ud til, at regeringen må opgive planerne. Så efter alt at dømme overlever støttepunkterne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og Fredensborg den kommende beredskabsaftale.

Brandvæsen

Ønsker flere penge til kommunal indsatsstøtteenhed

Når politikerne på Christiansborg i den kommende tid skal forhandle en ny beredskabsaftale på plads, så bør de sætte flere penge af til den kommunale indsatsstøttenhed. Enheden består af rutineret indsatsmandskab fra fem af landets største brandvæsener, som kan indsættes, når ulykker og katastrofer ikke kan løses af det lokale beredskab eller med assistance fra andre dele af det daglige beredskab. I dag er der afsat 200.000 kr. om året til indsatsstøtteenheden, men ifølge de deltagende brandvæsener er det ikke muligt at drive enheden på forsvarlig og effektiv vis for det beløb.

Brandvæsen

Falck: Ulogisk at nedlægge støttepunkter

Beredskabsfagligt og samfundsmæssigt er det optimalt at have stærke backup-beredskaber, der kan rykke ud med mandskab og materiel til støtte for de kommunale beredskaber på skadestedet. Der er således behov for en tæt dækning af landet med støttepunkter, som kan bakke hurtigt og effektivt op om den kommunale redningsindsats. Derfor virker det ikke logisk, at regeringen ønsker at nedlægge de eksisterende støttepunkter. Det skriver Falck i et høringssvar til Forsvarsministeriet.

Google Maps
Brandvæsen

Hillerød udskifter alle brandkøretøjerne

Hillerød Kommune gennemfører i den kommende tid en kraftig oprustning af brandberedskabet. Kommunen har fra 1. januar indgået en ny fem-årig aftale med Falck, og aftalen indebærer blandt andet, at samtlige brandkøretøjer bliver skiftet ud. Falck investerer i stedet i fem nye og kraftigere brandkøretøjer til en samlet værdi af cirka 9 millioner kroner. De nye brandkøretøjer får blandt andet større motorer end deres forgængere. De bliver desuden udstyret med GPS. Det betyder, at der bliver endnu større sikkerhed for, at brandvæsnet i Hillerød er hurtigt på pletten, ikke mindst i områderne Strø Bjerge og Uvelse, der hidtil har været betjent af Frederikssund og Slangerup Brandvæsen.

Politi

Afviser klage over udbud af radionet

Klagenævnet for Udbud har afvist en klage over Økonomistyrelsens udbud af det kommende radionet for det samlede beredskab. Det var det hollandske firma Nethleas B.V., som havde klaget over en række aspekter i forbindelse med udbudsmaterialet – især mente den hollandske virksomhed, at de to virksomheder, som i forvejen råder over frekvenser til Tetra, blev urimeligt tilgodeset, fordi det i ansøgningen om prækvalifikation skulle oplyses, hvilke frekvenser byderen rådede over, ligesom disse virksomheder dermed også ville have bedre muligheder for at opfylde kravet om, at det tilbudte system skal kunne integreres med nød- og beredskabsnettene i Danmarks nabolande.

Brandvæsen

Falcks dykkerberedskab på Bornholm i fare

Allerede fra 1. januar kan det være slut med Falcks dykkerberedskab på Bornholm. Falcks dykkertjeneste i Rønne rykker i dag ud til akutte indsatser på hele Bornholm, men det er hidtil sket uden, at de offentlige myndigheder har bidraget økonomisk til opretholdelsen af det akutte beredskab. I stedet er beredskabet blevet finansieret af indtægter fra dykkeropgaver for private. Men der har været en stor aktivitetsnedgang i forhold til det kriseramte fiskerierhverv, og derfor kan beredskabet ikke længere opretholdes uden bidrag fra Bornholms Regionskommune.

Politi

Defekt ambulance fik ikke betydning i drabssag

En 35-årig mand fra Mors blev torsdag idømt 12 års fængsel for drabet på en 22-årig mand i december sidste år. Den dømtes forsvarer havde ellers under retssagen fremført, at den 22-åriges liv muligvis kunne have været reddet, hvis ikke det undervejs til sygehuset havde været nødvendigt at skifte ambulance, fordi der opstod tekniske problemer med den første ambulance. Eksperterne kunne imidlertid ikke sige, om den forlængede transporttid til sygehuset havde haft afgørende betydning for offerets overlevelseschancer.

Præhospital

Ambulance fra Københavns Brandvæsen i ulykke i Østjylland

De to ambulancefolk og patienten slap med overfladiske skrammer, da en ambulance fra Københavns Brandvæsens sygetransporttjeneste sent torsdag eftermiddag blev ramt af en varevogn og væltede om på siden. Ulykken skete på den østjyske motorvej ved Smidstrup, og i første omgang betød skaderne på ambulancen, at det ikke var muligt at komme ind til patienten i bårerummet. Motorvejen var spærret under redningsarbejdet.

Google Streetview
Brandvæsen

Afviser privatisering af brandvæsen i Hundested

Dønningerne efter beredskabschef Jens Bangs fratrædelse har ikke helt lagt sig i Hundested, men der er dog udsigt til mere smult vande efter udtalelser om, at der ikke er politisk ønske om privatisering af brandvæsenets opgaver. Blandt lokale brandfolk har der været frygt for, at den kommende kulegravning af beredskabets organisation og økonomi kunne føre til en afvikling af det kommunale brandvæsen.

Brandvæsen

KL: Regeringens oplæg er blottet for mod

Regeringens oplæg til ny beredskabsaftale er blottet for mod til at styrke det kommunale redningsberedskab, og det er uhensigtsmæssigt, når al erfaring viser, at det primære beredskab har afgørende betydning, når der skal reddes liv og værdier. Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening, der betegner det som bemærkelsesværdigt, at tanken om at styrke beredskabet kun slår igennem på det statslige niveau. Ifølge KL vil nedlæggelsen af støttepunkterne medføre en væsentlig forringelse af kommunernes indsatser i akutfasen.