Google Streetview
Præhospital

Nødbehandlere har haft 83 udrykninger

83 gange i løbet af de sidste seks måneder har borgere i Hundested ringet 112 på grund af en ulykke og de fleste gange har nødbehandlerne fra Hundested Brandvæsen været først på pletten. For seks måneder siden måtte borgerne vente på, at ambulancen fra Frederiksværk kom frem, når der pludselig opstod en ulykke. Og der kan være lang ventetid.

Brandvæsen

Alarmcentral bliver måske hos brandvæsen

Efter års tovtrækkeri ser det nu ud til, at alarmcentralen i København alligevel får lov at blive hos Københavns Brandvæsen – og dermed ikke overflyttes til politiet, som det ellers er tilfældet i resten af landet. Alarmcentralen i København er i øjeblikket ejet af Københavns Amt samt Frederiksberg og Københavns kommuner i fællesskab. I forbindelse med kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne skal der derfor findes en ny struktur.

Præhospital

Amt: Lufthavn har moderne præhospitalt beredskab

Det præhospitale beredskab i Københavns Lufthavn i Kastrup er et godt og tilstrækkeligt sundhedsmæssigt beredskab, som fuldt ud opfylder standarden for moderne præhospital behandling af hjertepatienter. Det siger Københavns Amt, der har det overordnede ansvar for beredskabet i lufthavnen, og amtet afviser dermed den kritik, som er fremsat af formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF).

Brandvæsen

Falck udfordrer Odsherred med tilbud på brandslukning

For første gang nogensinde gør Falck nu brug af den såkaldte udfordringsret, der giver private virksomheder ret til at byde på offentlige opgaver. Falck har sendt et tilbud til Odsherred Kommune på et beredskab for hele den nye kommune. I 18 år har Falck slukket brand i Dragsholm Kommune, som er den største af de tre gamle kommuner, der går sammen i Odsherred Kommune, men politikerne i den nye kommune har valgt at satse på kommunal brandslukning.

Brandvæsen

Dialog mellem kommune og brandfolk om dimensionering

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og brandfolkene er nu i dialog om den fremtidige dimensionering af beredskabet i Københavns Kommune. Brandfolkene har været stærkt kritiske overfor Københavns Brandvæsens oplæg til dimensioneringen, som de mener vil føre til nedskæringer af mandskabet, men nu ventes det, at Københavns beredskabskommission kan træffe beslutning om dimensioneringen på torsdag.

Brandvæsen

Fastholder beslutning om kommunalt brandvæsen

Odsherred Kommune skal have kommunalt brandvæsen. Det fastholder økonomiudvalget i kommunen efter et møde fredag. Kommunen mener efter en gennemregning, at man kan tilbagevise Falcks beregninger om besparelser på 800.000 kr. ved en overdragelse af opgaven til Falck. Politikerne i Odsherred Kommune mener, at et kommunalt brandvæsen koster nogenlunde det samme som et Falck-brandvæsen.

Brandvæsen

Falck: Odsherred kan spare 800.000 kr. om året

Odsherred Kommunes økonomiudvalg behandler i dag Falcks udfordring med et tilbud på brandslukningen i hele den nye kommune. Kommunen har valgt at offentliggøre tallene i en sammenligning af en rent kommunal løsning med Falcks tilbud. Falcks beregninger viser, at kommunen kan spare mindst 800.000 kr. årligt ved at vælge Falcks tilbud i stedet for det rent kommunale brandberedskab.

Brandvæsen

Ønsker Falck-tilbud på brandslukning på Djurs

Dansk Folkeparti i henholdsvis Syd- og Norddjurs kommune har anmodet de to kommuners forvaltninger om at regne på en eventuel privat overtagelse af brandslukningen på Djurs. Dansk Folkeparti mener, der kan spares et millionbeløb ved at lade Falck overtage brandslukningen, ligesom partiet mener, at responstiderne vil falde.

Brandvæsen

Afviser beskyldninger fra tidligere beredskabschef

Tidligere på måneden blev Kolding Kommunes forhenværende beredskabschef, Claus Andresen, idømt seks måneders betinget fængsel for mandatsvig. Under retssagen gav Claus Andresen udtryk for, at hele sagen var en hævnaktion fra Koldings beredskabsdirektør, John Bejerholm, fordi Claus Andresen havde sendt beredskabsdirektøren på tvungen ferie under Seest-katastrofen. Men Koldings borgmester og viceborgmester afviser de beskyldninger – John Bejerholm var aktiv i døgndrift i de kritiske dage efter eksplosionen.