
Falck tabte retssag mod ejerforening
Falck har tabt en retssag om en regning på 157.000 kr., og skal desuden betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, en ejerforening i Bagsværd. Under et kraftigt regnvejr i juni 2000 trængte der vand ind i kælderen under en ejendom på Bagsværd Hovedgade, og viceværten valgte at tilkalde Falck, hvor ejerforeningen havde abonnement. Der blev opstillet affugtere i kælderen, men efterfølgende viste det sig, at ejerforeningens Falck-abonnement ikke omfattede affugtere – og derfor sendte Falck en regning på 157.000 kr. til ejerforeningen.