Præhospital

Bramsnæs’ ambulanceberedskab igen i farezonen

Alt tyder nu på, at Bramsnæs Kommune alligevel mister sin lokale ambulance. Tidligere på året lagde Roskilde Brandvæsen, der har ansvaret for ambulancetjenesten, op til, at ambulancen ville blive nedlagt, hvis ikke kommunen overlod en række serviceopgaver til Roskilde Brandvæsen. Dengang valgte kommune at indlede forhandlinger med brandvæsenet for at bevare ambulancen. Men nu er situationen ændret – der er simpelthen ikke nok mandskab til at bemande ambulancen.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Fartbøde-sag vækker opsigt hos brandfolk

En aalborgensisk betjent slap for en fartbøde, fordi hans chef bad ham om at skynde sig. Det har vakt opsigt hos en gruppe brandfolk i Otterup, der i 2002 fik en bøde, fordi de kørte for stærkt, da alarmen gik. I sagen fra Otterup fandt domsmandsretten ingen formildende omstændigheder – færdselsloven var blevet overtrådt, selv om de tre brandmænd var blevet blitzet, da de var på vej til brandstationen, efter at brandalarmen havde lydt.

Præhospital

Karup får førstehjælpsenhed

Karup-området får nu en udrykningsbil, som hele døgnet kan rykke ud til alvorlige ulykker og sygdom i Karup Kommune. Ordningen er i sin form helt unik, da den bygger på et unikt samarbejde mellem Flyvestation Karup, Karup Kommune, Lions Club i Karup, Karup Borger- og håndværkerforening og Viborg Amt. Samarbejdet munder bl.a. ud i, at udrykningsbilen kan fungere døgnet rundt, bemandet med enten læger fra Flyvestation Karup eller brandfolk fra Karup Brandvæsen.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen: Risikovurdering ved røgdykning

I august slog Arbejdstilsynet i et svar til Københavns Brandvæsen fast, at der skal være et sikringshold parat til at komme et indsat røgdykkerhold til undsætning, hvis der er risiko forbundet med de indsatte røgdykkeres arbejde. På baggrund af Arbejdstilsynets svar har der været afholdt en møde mellem Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen, og de to parter er enige om, at der skal foretages en risikovurdering inden røgdykkere indsættes.

Brandvæsen

Naboprotester forsinker ny Falck-station

Opførelsen af Falcks nye station i Kokkedal bliver sandsynligvis kraftigt forsinket. En høring af naboerne til den grund, hvor Falck-stationen planlægges opført, har nemlig resulteret i det, som Karlebo Kommune betegner som “en efter omstændighederne kraftig reaktion”. Derfor er kommunen nu indstillet på, at der skal udarbejdes en lokalplan for området.

Brandvæsen

Hadsk stemning mellem brandfolk og frivillige

Efter at beredskabschefen i Frederiksværk Kommune har måttet forlade jobbet, er kommunaldirektør Michael Graatang udpeget til fungerende beredskabschef. “Det er åbenlyst for enhver, at der er problemer, og de har i hvert fald stået på lige så længe jeg har været i kommunen, d.v.s. seks år. På et informationsmøde den 27. september oplevede jeg næsten hadsk stemning, og det var meget overraskende for mig”, siger han om situationen.

Brandvæsen

Alvorlig uro i brandvæsenet i Frederiksværk

Beredskabschefen er efter 40 år i brandvæsenet blevet afskediget, og har erkendt, at han ikke kunne skabe ro i brandvæsenet. Hans næstkommanderende har sagt op, og en brandmand er blevet fritaget for tjeneste og indstillet til afskedigelse. Og de lønnede brandfolk og de frivillige strides indbyrdes. Der er alvorlig uro i brandvæsenet i Frederiksværk, og nu skal der laves en plan for omorganisering af hele beredskabet.

Præhospital

Amter vil ikke tilgodese små ambulanceoperatører

De små ambulanceoperatører skal ikke regne med, at det kommende udbud af ambulancekørselen i Danmark vil blive tilrettelagt, så det tilgodeser dem. Amtsborgmestrene støtter nemlig en model, hvor ambulancekørselen udbydes i større geografiske områder, og hvor målet er at udbuddet bliver så omfattende, at det kan tiltrække store, udenlandske operatører.

Præhospital

Kritik af Falcks salgsmetoder

Falcks sælgere spiller på frygten for, at det måske bliver sværere at få en ambulance, når den bornholmske alarmcentral næste år flyttes til Hillerød. Det mener Elly Wolff, efter at en telefonsælger kontaktede hende. Sælgeren ville have hende til at udvide sit abonnement, og brugte som argument, at man jo ikke vidste, hvad der ville ske med ambulancen, når nu alarmcentralen skal flyttes – selvom Falck-abonnementet intet har med ambulancen at gøre.

Præhospital

Provins-ambulancer til København

De seneste måneder har Falck hver dag sendt ambulancer fra resten af Sjælland til København, for at de kan indgå i beredskabet i Københavns Amt. Årsagen er, at Falck mangler ambulancefolk i København, og derfor har Falcks Region Øst haft svært ved at mønstre tilstrækkeligt mange ambulancer. Resultatet har været, at responstiderne er steget, og at Falck derfor har haft udsigt til en million-bod fra Københavns Amt.