Lovændring på vej: Ulvehylet bliver tilladt
Færdselsstyrelsen har efter aftale med Justitsministeriet sendt et forslag i høring om brug af det såkaldte ulvehyl som udrykningshorn. Forslaget går ud på at tillade montering af en tredje type udrykningshorn samt tillade frit valg mellem de tre udrykningshorn i forbindelse med udrykningskørsel. I 2001 blev der foretaget en høring om ændring af udrykningsbekendtgørelsen. Dengang blev der fra adskillige sider fremsat ønske om, at ulvehylet blev tilladt som udrykningshorn.