Ambulancepersonale har posttraumatisk stress
Ambulancepersonale har mere posttraumatisk stress end vietnamveteraner. Det viser en svensk undersøgelse, skriver fagbladet Sygeplejersken. En undersøgelse foretaget af sygeplejerske Anders Jonsson, som i dag er universitetsadjunkt og forsker, viser, at hver femte af alt ambulancepersonale i Västra Götaland opfyldte kriterierne for posttraumatisk stress.