Falck er træt af mistænkeliggørelse
Det skal være slut med beskyldninger om at Falck sender for mange redningsfolk og ambulancer i ambulancetjenesten til skade for de danske skatteydere. Derfor kræver redningsdirektør Allan Søgaard Larsen fra Falck, at den betalingsmodel, som amterne afregner efter, forenkles og gøres så gennemskuelig som muligt. Han forklarer, at kravet fra Falck allerede nu indgår i de igangværende forhandlinger med Amtsrådsforeningen om en ny standardaftale for ambulancekørsel.