Præhospital

Akutbiler skal være hvide – ikke gule

Efter fire måneders diskussion er Falck og Frederiksborg Amt blevet enige om den fremtidige farve på akutbiler i amtet: De skal være hvide, og ikke – som amtet havde ønsket – gule. Diskussionen opstod i forbindelse med indsættelsen af en ny akutbil i Frederiksværk/Hundested-området, hvor Falck ønskede at køretøjet skulle følge Falcks design-manual.

Præhospital

Storstrøms Amt indgår ny ambulanceaftale med Falck

Efter mere end halvandet års forhandlinger er Storstrøms Amt og Falck blevet enige om indholdet i en ny ambulanceaftale, der skal gælde i to år. Den senest indgåede aftale med Falck, som trådte i kraft 1. januar 1998, udløb med udgangen af 1999. Udgangspunktet for betalingen er ifølge den nye aftale standardaftalen mellem Falck og Amtsrådsforeningen.

Præhospital

Dømt for at genere redningsarbejde

To bilister er ved retten i Helsinge dømt skyldige i at have overtrådt flere bestemmelser i færdselsloven efter at retten fandt, at de havde hæmmet redningsarbejdet for to reddere fra Falck i Hillerød. Straffen blev fastsat til en bøde på kr. 1.500 og betinget frakendelse af kørekortet med en prøvetid på tre år.

Brandvæsen

Falck overtager brandslukningen i Birkerød

Med en enkelt stemmes flertal har byrådet i Birkerød vedtaget at overdrage brandslukningen til Falck. Hvornår Falck tager over er endnu uklart, idet der ikke er indgået en endelig kontrakt mellem Falck og kommunen – der skal bl.a. føres forhandlinger med brandvæsenets ansatte om vilkårene for deres eventuelle overgang til Falck-ansættelse.

Politi

Politifolk yder sjældent førstehjælp

Når Aalborg Sygehus’ lægeambulance ankommer til et skadested, så er politiet ofte nået frem. Men kun i meget få tilfælde yder betjentene førstehjælp. Det viser en opgørelse lavet af lægerne ved lægeambulancen på Aalborg Sygehus. Kun i to af 453 tilfælde blev førstehjælp ydet af politifolk. 

Præhospital

Ingen erstatning for langsom udrykning

Vestre Landsret har netop afgjort, at Falck ikke skal betale erstatning efter en meget omtalt sag i Randers, hvor der gik næsten tyve minutter før ambulancen nåede frem til en kvinde med hjertestop. Kvinden befandt sig kun tre minutters kørsel fra det lokale sygehus, og der var tre ledige ambulancer i byen.

Brandvæsen

Sønderborg opgiver redningsdykning

Sønderborg Brandværn var et af de første beredskaber i landet, som føjede dykkertjeneste til listen af opgaver, som udføres for kommunen. Den nye dykkerlov betyder imidlertid, at den scubadykker-uddannelse, som brandværnets dykkere har gennemgået og bestået, ikke vil blive godkendt af Søfartsstyrelsen.

Præhospital

Løsning på vej i Nordborgs ambulancesag

Der skal findes en løsning på ambulanceproblemet i Nordborg Kommune, så borgerne kan få hurtig hjælp. Det fastslår sundhedsminister Sonja Mikkelsen efter et møde med Nordborgs borgmester, Jan Prokopek Jensen. På mødet blev der opregnet fem-seks muligheder for at beholde beredskabet, og disse muligheder skal kommunen nu se nærmere på.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Brandmand anholdt på vej til brand

En brandmand fra Falck i Nakskov blev i sidste måned anholdt af politiet, mens han var på vej til udrykning, fortæller Lolland Falsters Folketidende. Anholdelsen fandt sted på Falck-stationen umiddelbart efter, at brandmanden var ankommet – tilkaldt af en brandalarm fra Volshave.